Kattens lange historie

Katten er lige så tæt knyttet til mennesket som hunden, men på sin egen måde. Den er mere selvstændig end en hund, men hunden har også været knyttet til mennesket i meget længere tid, for katten har kun været det i ca. 9000 år , så kun en tredjedel af den tid hunden har været knyttet til mennesket.

Deres egen personlighed

De har dog aldrig været helt så tæt knyttet til mennesket, og de går ofte deres egne veje.

Katten blev dog hurtig uundværlig for de mennesker, som boede på gårdene, de var med til at holde mus ude af kornet, og de har bestemt også taget deres del af rotteunger og andre små dyr, som kunne skade et landbrug.

Den huskat, som vi alle kender i dag, er i familie med de store kattedyr, som de fleste af os kun ser på enten en safari, eller når vi kommer i en zoologisk have. De har de samme jagtegenskaber, de samme adfærdsmønstre og det samme egenartige væsen, men dermed ikke sagt, at katte ikke er dejlige kæledyr. Det er de bestemt, og de er både kærlige og beskyttende overfor deres familie.

Katten har historien igennem været været både elsket og hadet

Hos egypterne var katten en gud, og de blev behandlet derefter. De blev behandlet så godt, at der var dødsstraf for at slå en kat ihjel, og det var noget, som blev håndhævet meget strengt. Hos forskellige naturstammer verden over er katten et af de dyr, som bliver brugt som totem og beskytter, det mytiske ved katten, den jager om natten, de glødende øjne, dens smidige bevægelser og dens styrke både fysisk og mentalt har givet grobund for mange fortællinger om kattens overnaturlige evner. Intet af det passer og jagten på katten, der foregik i den mørke middelalder var forfærdelig.

Katten er sin egen, og der er en grund til netop det. Den går sine egne veje og er ikke så let at dressere som en hund, men ikke desto mindre, så er det et dejligt kæledyr, som mange af os sætter stor pris på også i en travl hverdag, hvor katten jo passer godt ind, da den netop ikke forlanger meget mere end det, som “ejeren” giver. For som der skrevet står, lille kat på vejen hvis er du ? jeg er sgu min egen.

mts_onepage